Jysk Fynske Medier

Sælger til Hovedstaden



LISTEN UP!

Vi søger en sælger til Hovedstaden


Vi har varen, kunderne er der, nogle kender vi allerede og nogle venter kun på at få kontakt med os. Er du det uafprøvede salgstalent og vil med på beatet så er det dig vi mangler. Hos Jysk Fynske Medier Radio skal det være sjovt at gå på arbejde. Derfor har vi en uformel tone og en masse godt humør. Du vil blive mødt med mojn, goddaw og farvæller, da du får 14 kollegaer fordelt rundt i det meste af Jylland, Fyn og København.


Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at udvikle og vedligeholde vores kunder. Vores kunder er alt fra den lille lokale frisør på hjørnet til den store landsdækkende virksomhed. Din arbejdsdag vil derfor være præget af en meget stor kontaktflade både internt og eksternt. Radioreklamer kan inspirere, udfordre og sætte tanker i gang – Det samme skal du turde over for vores nye og eksisterende kunder.


Hvad sker der?

·Salg af radioreklamer til små og mellemstore virksomheder

·En grundig oplæring i produktmix

·Selvstændigt at kunne finde og kontakte nye og eksisterende kunder (vi skal nok hjælpe dig)

·Besvare mails og telefonopringninger fra kunder og kollegaer

·Afholde møder ude hos kunderne i et udvalgt geografisk område


Om dig

Det afgørende for at lykkes i denne stilling er din personlighed og dit personlige drive. Viljen til at vinde skal være større end frygten for at fejle. Vi forestiller os, at du har afsluttet HHX, markedsføringsøkonom eller anden relevant uddannelse. Du arbejder selvstændigt, men forstår vigtigheden af at være en teamplayer. Du kan kommunikere med alle og formår at ligge nummer et på kollegaernes og kundernes hitliste, når det kommer til langvarige relationer.


Vi tilbyder

Et spændende job med mulighed for personlig udvikling. En stejl indlæringskurve i salgets ABC, og en masse udfordringer. En professionel organisation med plads til sociale arrangementer, koncerter m.m. Derudover vil du have et erfarent salgsteam i ryggen og en trofast kollegagruppe omkring dig.

Hos Jyske Fynske Medier radio har vi 4 radiostationer som tilsammen udgør mere end 700.000 ugentlige lyttere. Radioen er i en fase hvor innovation, forandring og nytænkning er i fokus – har du en god ide er vi lutter øre!

Det praktiske

Arbejdspladsen ligger centralt i København og herfra kører du ud til møder med både nye og eksisterende kunder. Derfor er kørekort og egen bil et krav. Vi tilbyder fast løn efter kvalifikationer. Derudover modtager du attraktiv pension, sundhedssikring, samt kørselsgodtgørelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lone Mortensen på LHA@jfmedier.dk.

Ansøgningsfrist den 1. november 2022. Stillingen ønskes besat pr. 1. december eller hurtigst muligt herefter


Informationer om stillingen

Stillings id: 2022-08-03
Opslagsdato: 18-aug-2022
Sidste frist: 01-nov-2022
Kontaktperson: Lone Niemann Mortensen
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

... avisen Danmark har 451.000 ugentlige læsere og er dermed ét landets mest læste dagblade

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 300.000 og spotdeal.dk mere end 250.000 månedlige brugere