Jysk Fynske Medier

Salgskonsulent til SPOTdeal & DEAL.dk



SPOTdeal og Deal.dk søger salgskonsulent til vores rejseafdeling


Er du vild med rejser og verdens vidundere? Har du lyst til at arbejde professionelt med alt fra solferier og krydstogter til kultur- og rundrejser? Og kan du både åbne døre og etablere langvarige relationer? Så er du måske vores nye salgskonsulent, der skal være med til at skaffe og udvikle de bedste rejsetilbud til vores forventningsfulde medlemmer. 


Vi leder efter en udadvendt salgsprofil, der har interesse og også gerne erfaring fra rejsebranchen. Du vil fra første dag indgå som en del af vores erfarne salgsteam og have en god og social kollegagruppe omkring dig. Hverdagen hos os indebærer kontakt med mange forskellige mennesker, så du skal være en holdspiller, der kan se værdien i at sparre og udvikle dig gennem samarbejde.


Gode relationer og givende samarbejde

Gode relationer er essentielt i vores arbejde – både eksternt og internt. Derfor bygger vores samarbejder med eksterne partnere på gensidig respekt og stabilitet. Det er vigtigt for os, at vi er med til at skabe værdi samt mærkbare og synlige resultater for vores kunders forretning.


Vores medlemmer på Deal.dk og SPOTdeal er kvalitetsorienterede og forventer god service. Det sætter vi en ære i at kunne leve op til, og derfor er det essentielt for os, at vores tilbud er i orden og gennemarbejdede til mindste detalje. Det sikrer vi ved samarbejde på tværs af afdelinger, så både salgsteam, marketing & kommunikation, økonomi og kundeservice bidrager til at skabe et godt produkt.


Dine arbejdsopgaver:

  1. Opsøgende salg til eksisterende og nye samarbejdspartnere
  2. Rådgivning af samarbejdspartnere og udvikling af kampagner
  3. Sikring af en stærk salgspipeline
  4. Udarbejdelse af kontrakter til samarbejdspartnere, korrekturgennemgang og kvalitetssikring af kampagner
  5. Opfølgning og evalueringer af afsluttede kampagner


Den ideelle kandidat:

  1. Har salgserfaring
  2. Har interesse for og gerne erfaring fra rejsebranchen
  3. Er resultatorienteret og brænder for at skabe succes
  4. Er troværdig og kan skabe langsigtede relationer
  5. Er positiv, imødekommende og proaktiv
  6. Har forretningsforståelse og gode kommunikationsevner
  7. Kan have mange bolde i luften samtidig
  8. Er dygtig til administrativt arbejde og øvet bruger af MS Office-pakken


Om os  

Deal.dk A/S står bag to af Danmarks største tilbudssites, Deal.dk og SPOTdeal, som formidler deals inden for kategorierne rejser & ophold, mad & drikke, shopping samt services. Deal.dk A/S tæller ca. 45 medarbejdere med kompetencer inden for salg, kommunikation og markedsføring, økonomi og kundeservice.


Deal.dk A/S er fællesejet og et samarbejde mellem Nordjyske Medier, Jysk Fynske Medier, Mediehusene Midtjylland, Sjællandske Medier og Skive Folkeblad.    


Vi tilbyder

Stillingen er med arbejdsplads i København, hvor samtaler ligeledes vil blive afholdt. Vi tilbyder god, fast løn efter kvalifikationer. Derudover modtager du attraktiv pension, sundhedsforsikring, kørselsgodtgørelse efter statens takster for kørsel i egen bil til kundemøder mm. Stillingen ønskes besat hurtigst mulig.


Ansøgning

Din ansøgning og cv sendes senest onsdag d. 29. september 2021. Samtaler afholdes i uge 40. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Meyer Hansen på tlf. 20787877.



Informationer om stillingen

Stillings id: 2021-09-03
Opslagsdato: 08-sep-2021
Sidste frist: 29-sep-2021
Kontaktperson: Lotte Meyer Hansen
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

... avisen Danmark har 486.000 ugentlige læsere og er dermed ét landets mest læste dagblade

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere