Jysk Fynske Medier

JydskeVestkysten søger to journalister til Kolding



Bliver du tiltrukket af stærk og vedkommende lokaljournalistik, som gør en forskel for læseren, er det nu, du kan søge stillingen som journalist på JydskeVestkystens redaktion i Kolding.

 

Vi søger lige nu to journalister.

En krimi-reporter og en erhvervsreporter.

 

Om jobbene:

  1. Som krimi-reporter får du til opgave at fortælle læserne om hvilke nuancer, der ligger bag de dramaer, der udspiller sig både på gaden og i retssalen. Du sætter ansigt på ofrene og giver læserne et reelt billede af kriminaliteten i Kolding.

 

  1. Som erhvervsreporter får du til opgave at bringe læserne helt tæt på erhvervslivet i Kolding og menneskerne bag både opture og nedture. Gennem nyheder, interviews og features giver du læserne inspiration og kendskab til, hvad der foregår i de lokale virksomheder, så de får en forståelse for, hvilke udfordringer, der ligger bag succeserne, og når krisen kradser.

 

Om dig:

Det er ikke afgørende, om du har erfaring med hverken krimi- eller erhvervsstof.

Til gengæld er engagement en del af dit journalistiske dna. Du er opsøgende, kommer selv på gode ideer, og du er ikke mindst optaget af at sætte læserne i centrum for din journalistik.

Du mestrer både den klassiske nyhed og den læseværdige menneskefortælling, og du er parat til at gå benhårdt og ordentligt efter den gode historie.

Du har lyst til også at tage billeder og video og går op i at benytte flere platforme og digitale redskaber til at komme bedst ud med journalistikken.

 

Vi vil foretrække ansøgere, der er indstillet på at bo i eller i nærheden af Kolding Kommune.

 

 

Om os

Fællesredaktionen i Kolding består af ni journalister, en fotograf, en praktikant og en lokalredaktør. Vi producerer indhold til både JydskeVestkysten, Ugeavisen Kolding og Ugeavisen Vamdrup. Vi er ambitiøse på læsernes vegne og har en redaktion præget af humør, gejst og holdånd.

Vi arbejder løbende med at lære af læsernes forbrug af vores journalistik, så den bliver så relevant for brugerne som muligt.

 

Ansøgning

For yderligere informationer kan du henvende dig til redaktionschef Laust Tuxen Hedegaard på 25792041 eller tillidsrepræsentant Connie Bøgwad Schmidt, 20604687.

Ansøgningsfrist: Søndag 8. august.

Tiltrædelse: 1. september eller snarest derefter.

Vi indkalder løbende til samtaler og er parat til hurtigt at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

 


Informationer om stillingen

Stillings id: 2021-06-21
Opslagsdato: 25-jun-2021
Kontaktperson: Laust Christian Tuxen Hedegaard
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)

vidste du at

... avisen Danmark har 486.000 ugentlige læsere og er dermed ét landets mest læste dagblade

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger