Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier søger Projektleder til Odense



Projektledelse på tværs af B2B
Er du passioneret omkring projektledelse og ønsker du at være med til at bidrage til Jysk Fynske Mediers fremtidige udvikling? Brænder du for at arbejde med kunden i centrum og arbejde med mange forskelligartede projekter på tværs af en B2B salgsorganisation, så er det dig vi leder efter.

 

Skarp projektleder med kunden i centrum
Som projektleder vil du få en central rolle i mange tværgående tiltag i B2B salgsorganisationen. Du vil få ansvar for at drive dine egne projekter og være med til at sikre at kunden er i centrum i Jysk Fynske Mediers fremtidige udvikling. Din rolle er i høj grad at sikre et koordineret, tværfagligt og professionelt samarbejde på tværs af B2B, og være med til at understøtte optimering af processer, skabe fælles værktøjer, som bidrager til den ønskede adfærd hos medarbejderne i salgsorganisationen. Du vil få en varieret og foranderlig hverdag, hvor du kontinuerligt skal inddrage forskellige interessenter og projektdeltagere for at sikre fremdrift og nå i mål i dine projekter.

 

Bliv en del af et nyt spændende projektkontor
Du vil være med til at opbygge et nyetableret projektkontor, som har til formål at sikre eksekvering på en række projekter. Teamets fornemmeste opgave er at sikre udvikling og synergi på tværs af hele B2B og sikre, at kunden er første prioritet i alt hvad vi arbejder med. Du vil helt naturligt få en bred berøringsflade med hele organisationen.

 

Om dig

 Vi forventer, at du:

  • Har et stort drive, er fleksibel og følger opgaver helt til dørs
  • Er passioneret omkring at have kunden i centrum
  • Er problemløsende, tillidsvækkende, kvalitetsbevidst, proaktiv og kan overholde skarpe deadlines
  • Du formår at yde indflydelse på andre og sikre ejerskab i projekterne
  • Du har en god forretningsforståelse og er en god kommunikator

 

Det er en fordel, hvis du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor business etc.
  • Har tidligere erfaring indenfor projektledelse, udarbejdelse af projektplaner og flowdiagrammer
  • Har tidligere erfaring med samarbejde på tværs af afdelinger
  • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være en teamplayer, der motiveres af at opnå fælles succes

 

Vil du være en del af én af Danmarks største medievirksomheder?
Vi tilbyder dig en spændende karrieremulighed i en af Danmarks største medievirksomheder. Vi specialiserer os i at hjælpe lokale og regionale virksomheder med at vækste og udvikle deres forretning. Du har nu mulighed for at være med til at præge Jysk Fynske Mediers fremtidige udvikling.
Du vil få et spændende job med stor berøringsflade på tværs af hele B2B i Jysk Fynske Medier. Det er vigtigt for os at skabe en fleksibel og inspirerende hverdag og sikre gode velordnede arbejdsforhold med pension og sundhedsordning. Lyder det interessant for dig, så kan Jysk fynske Medier være det helt rigtige sted for netop dig.

 

Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rikke Jørgensen på 2724 6593 eller Christina Rasch på 4014 1665.

Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

Tiltrædelse er snarest muligt og arbejdsstedet er på vores kontor i Odense.


Informationer om stillingen

Stillings id: 2021-04-05
Opslagsdato: 15-apr-2021
Kontaktperson: Rikke Jørgensen
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

... avisen Danmark har 486.000 ugentlige læsere og er dermed ét landets mest læste dagblade

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro