Jysk Fynske Medier

Head of Partnerships gulogratis.dk



GulogGratis.dk er Danmarks 2. største markedsplads med fokus på genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Virksomheden har eksisteret siden 1991, hvor annoncerne blev ringet ind til et tillæg i de lokale og regionale dagblade. Tillægget findes endnu, men er løbende blevet suppleret med digitale platforme, der i dag står for langt den største del af handlerne.

Som et led i en brandingproces, ønsker vi at skabe flere partnerskaber med virksomheder, som tænker ’grønt’. Derfor skal vi bruge en ’Head of Partnerships’ til at styrke vores profil.

 

Jobbet:

I stillingen som ’Head of Partnerships’ vil du operere med direkte salg, udbygge og etablere samarbejde med nye partnere, samt vedligeholde eksisterende partnerskaber. Med direkte reference til Business Unit Manager vil du få en aktiv rolle i skabelsen af et fremtidigt forretningsområde.

Guloggratis.dk skal bringes i en ny retning med endnu mere relevans og effekt for den enkelte bruger og der skal skabes forretningsudvikling i nye vertikaler. I tæt samarbejde med R&D deltager du derfor i udviklingen af produktporteføljen, så de kommercielle muligheder omsættes til konkrete handlinger.

For at få succes i jobbet skal du være en god købmand, ambitiøs og have blik for at finde den løsning, der passer den enkelte kunde, hvad enten det drejer sig om salg af brugte biler eller babyudstyr.

 

Dine opgaver vil være at:

  • Videreudvikle koncept og salg til erhvervspartnerskaber
  • Styrke og vedligeholde de kommercielle samarbejdsaftaler
  • Fungere som sparringspartner så de kommercielle aktiviteter eksekveres
  • Være i dialog med kunder samt udarbejdelse af tilbud og aftaler
  • Styre salgsbudget, herunder rapportering og budgetopfølgning
  • Udføre opsøgende salg
  • Skabe struktur og effektivisere salgsprocesser

Profil:

Du er en dynamisk, udadvendt person med stærke relationelle kompetencer. Du har et godt og professionelt netværk, som du evner at sætte i spil og bruge konstruktivt. Du trives i en travl hverdag i et tværorganisatorisk miljø, som også bærer præg af hjælpsomhed, rummelighed og ordentlighed. Du besidder en god tålmodighed og har en god situationsfornemmelse. Du har øje for, hvad der skaber værdi for den enkelte kunde, og hvilke løsninger og koncepter, der er salgbare og attraktive.

 

Din baggrund og kvalifikationer:                  

  • Relevant kommerciel baggrund med digitalforankring
  • Digital forretningsforståelse primært inden for salg
  • Tillidsvækkende og dialogskabende
  • Struktureret og med ordenssans
  • Proaktiv og initiativrig
  • God til at kommunikere i skrift og tale

Du tilbydes:

En udfordrende position med gode muligheder for selv at forme dagligdagen i en af de mest moderne medievirksomheder i Danmark. Du får dygtige kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver.

Du bliver dermed del af en arbejdsplads med højt til loftet og sparring på tværs af koncernen – og ikke mindst med mulighed for at få væsentlig indflydelse på videreudviklingen af GulogGratis.dk.

 

Ansøgning:

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest den 31. januar 2021.  Der vil blive afholdt samtaler løbende under hele rekrutteringsperioden. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager, Kristian Petersen, på 2210 8020.

 


Informationer om stillingen

Stillings id: 2020-12-10
Opslagsdato: 16-dec-2020
Sidste frist: 31-jan-2021
Kontaktperson: Kristian Petersen
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger