Jysk Fynske Medier

Digital Erhvervsrådgiver til Digitalt salg i Aarhus



Vil du bruge dine salgstalenter til at vækste sammen med os? Vil du bringe dine erfaringer inden for digitalt mediesalg, digitale displaybannere og sociale medier i spil hver dag?

Du bliver en del af Digital BTB

Du bliver en del af vores dynamiske salgsteam, og skal drive digitalt salg lokalt og regionalt. Du skal sælge markedets bedste digitale markedsføringsløsninger i en bred pallette af muligheder. Du skal rådgive kunder fra alle typer af brancher og det betyder, at du har bred forretningsforståelse. Dit job kommer til at foregå fra vores lokalkontorer i Midtjylland, hvor du sammen med din chef og kollegaer i området skal sikre opnåelse af de digitale salgsbudgetter.

Du sikrer salget

Med reference til den Digitale Områdechef, sikrer du salget gennem afholdelse af egne salgsmøder og sambesøg med kundeansvarlige kollegaer. Du er derfor også en vigtig brik i den digitale uddannelse i Jysk Fynske Medier, som en del af strategien for digitalisering.

Du har erfaring med

direkte og opsøgende salg, og du skal kunne lide det. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med salg af digitale markedsføringsløsninger – primært digitale displaybannere og sociale medier – og du skal have godt og bredt kendskab til det digitale marked (SEO, programmatic, Adwords og lignende).

Vi tilbyder

et alsidigt job med frihed under ansvar, masser af udviklingsmuligheder og udfordringer i en af landets største medievirksomheder. I stillingen får du fast løn og bonus, fri telefon, pension samt en sundhedsordning, der dækker dig og dine børn i husstanden.
Du skal benytte egen bil i forbindelse med stillingen og der bliver udbetalt kørselsgodtgørelse.

Vil du vide mere

er du velkommen til at kontakte Digital Områdechef, Martin Knudsen på tlf. 24 90 44 91, eller  makn@jfmedier.dk.

Ansøgningsfrist 18/12-2020.

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet


Informationer om stillingen

Stillings id: 2020-11-09
Opslagsdato: 17-nov-2020
Sidste frist: 18-dec-2020
Kontaktperson: Martin Knudsen
Søg stillingen her

Uopfordret ansøgning
Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har en ledig stilling, som matcher dine ønsker, er du velkommen til at søge uopfordret. Jysk Fynske Medier er en arbejdsplads med høj puls og fuld fart på. En arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig. Og en arbejdsplads med fantastiske muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt.

søg uopfordret

 




vidste du at

... avisen Danmark har 520.000 ugentlige læsere og er dermed landets mest læste dagblad

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere

vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)