Jysk Fynske Medier

Nyt rendyrket digitalt medie ser dagens lys i Skanderborg

10. maj 2021


Borgere i Skanderborg kan fredag den 7. maj byde et nyt medie velkommen i den digitale postkasse.

SkanderborgLIV er det første i rækken af flere nye journalistiske nichémedier i Østjylland, der geografisk zoomer ind for at gå i dybden med den hyperlokale nyhedsdagsorden.

I spidsen for det nye medie står en Skanderborg-kvinde, som kender kommunen bedre end de fleste. Bet- tina Sønderskov er journalist af fag og iværksætter af natur, hvilket er den perfekte kombination til et nyt medie, der vil forsøge at gå nye veje.

Læs mere om Bettina Sønderskov her

Det er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, der står bag. Jysk Fynske Medier, der udgiver 14 lokale og regionale dagblade over hele Danmark, herunder også Horsens Folkeblad og Århus Stiftstidende, satser stort på udvikling af nye medier tæt på de kerneværdier, som udgør virksomhedens dna - at støtte sammenhængskraften og det lokale demokrati.

- Det går ikke, at vi siger, at der ikke er økonomi til at blive i de områder. Vi er nødt til at være der, for vi kan ikke leve med, at demokratiet og i særdeleshed nærdemokratiet styres af Facebook, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

- Vi vil betale tilbage med en journalistisk tilstedeværelse, som lokalt skal føles som en demokratisk vitamin- indsprøjtning. Vi vil involvere læserne på nye måder, udvikle både journalistikken og selve mediet sammen med brugerne i de kommende måneder og år, siger Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier.

SkanderborgLIV udkommer udelukkende digitalt og først og fremmest som et nyhedsbrev, men de enkelte artikler og interviews kan også læses enkeltvis på sitet SkanderborgLIV.dk. Stilen er personlig, og journali- stikken er både konstruktiv og kritisk. Hvert enkelt nyhedsbrev, som efter planen udkommer to til fire gange om ugen, er skrevet i øjenhøjde.

- Det er vores ambition både at være kærlige og kritiske, fortæller Bettina Sønderskov, der selv har været dybt involveret i at fastlægge de værdier og den kurs, der skal styres efter. - Vi skal være vagthunden, der gør og giver lyd, når der er fare på færde. Og vi skal være fællesskabets familiehund, der samler inspiration og spreder glæde på tværs af kommunen. Men vi er fra start til slut læsernes talerør og mulighed for at blive set og hørt, når det for alvor gælder.

Der er flere svar på spørgsmål om SkanderborgLIV her.

Kontakt for yderligere:
Jesper Rosener, administrerende direktør, 2177 2032, jsr@jfmedier.dk
Peter Orry Jensen, ansvarshavende chefredaktør: 2060 4501, por@jfmedier.dk
Jørn Broch, digital chefredaktør: 2060 4551, jbr@jfmedier.dk





vidste du at

... avisen Danmark har 467.000 ugentlige læsere og er dermed ét landets mest læste dagblade

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 300.000 og spotdeal.dk mere end 250.000 månedlige brugere