Jysk Fynske Medier

Har du hørt Podcasten Danmark?

4. december 2019


Der er kommet et nyt tilbud til dig, som abonnerer på et af Jysk Fynske Mediers 13 dagblade. Den 1. december udkom Jysk Fynske Medier nemlig med Podcasten Danmark.

Medieforbruget forandrer sig hele tiden, og i Jysk Fynske Medier følger vi selvfølgelig med udviklingen. Derfor giver vi dig en ny podcast hver dag, både i appen Nyhedskiosken og på de lokale avisers hjemmesider.

- Podcasten Danmark tager fat i de stærkeste historier i hele Jysk Fynske Mediers område. Vi giver abonnenterne lydfortællinger, som rager og rører os allesammen. Og vi giver historierne baggrund og perspektiv, fortæller redaktør på Podcasten Danmark, Signe Vestergaard Bansø.

Tag podcasten med dig
Podcasten udkommer hver dag klokken 19. Men podcastmediet er skabt til, at du tager det med dig. Det passer ind i vores travle hverdag, fordi det ikke kræver 100 procent opmærksomhed, som avisen eller fjernsynet for eksempel gør.

- Du kan lytte til podcasten, når du sidder i bilen på vej på arbejde, når du tager opvasken, eller når du er ude på en løbetur. Mulighederne er mange, siger Signe Vestergaard Bansø.

Podcastene er ikke dagsaktuelle, og deres levetid er længere end nyhedernes, fordi podcastredaktionen sørger for at give podcastene et unikt og almengyldigt fokus. Der er allerede udkommet flere podcasts, og brugerne har taget rigtig godt imod dem.

- Vi kan se, at brugerne bliver ved med at synes, at vores podcasts er interessante. De får nemlig stadig nye lytninger, selvom det nu er halvanden måned siden, at vi udgav den første, siger Signe Vestergaard Bansø.

Lyt til Podcasten Danmark her.





vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro