Jysk Fynske Medier

Classic FM har udvidet i Aarhus og Vestjylland

16. januar 2020


Nu kan Classic FM også høres i Danmarks næststørste by samt i Ringkøbing og Skjern. Med den nye udvidelse forventer Jysk Fynske Medier, at deres radiokanaler når ud til en million lyttere hver uge.

Siden december 2019 har århusianerne kunnet lytte til Classic FM. For Jysk Fynske Medier er det et stort fremskridt at få radiokanalen til Danmarks næststørste by.

- Med radio i Aarhus får vi en central tilstedeværelse kommercielt for rigtig mange af vores kunder, der ser ind mod Danmarks næststørste by, og for de mange virksomheder, der ønsker at markedsføre sig både i og omkring Aarhus. Det er et vigtigt skridt i vores tværmedielle strategi, hvor vi sammen med Århus Stiftstidende og vores digitale muligheder i Aarhus vil kunne tilbyde en endnu stærkere markedsføringsløsning til vores mange kunder og samarbejdspartnere, fortæller kommerciel chef for Jysk Fynske Mediers radioer, David Nielsen.

Classic FM er med op mod 500.000 ugentlige lyttere en af Danmarks største kommercielle radioer. Den spiller musik fra 80'erne og 90'erne og byder blandt andet på den populære vært Søren Dahls "Dahl på Hack". Når det nu også kan lade sig gøre at lytte til Classic FM i Aarhus, så skyldes det, at Classic FM har overtaget de frekvenser, der hidtil har huset Din Radio.

To vigtige milepæle
Men Aarhus er ikke det eneste sted, hvor Jysk Fynske Mediers radioer har udvidet. Det er nu også muligt at lytte til Classic FM i Ringkøbing og Skjern og Radio VLR i Holstebro. Classic FM kunne i forvejen høres på Fyn og i store dele af Jylland.

- Med udvidelsen har vi opnået to vigtige milepæle for Jysk Fynske Mediers radioer. For det første har vi nu en flerformatsstrategi i alle byer i vores dækningsområde, dvs. mere end ét radioformat at tilbyde lyttere og kunder. For det andet har vi fået radiodækning i Aarhus, der indtil nu har været helt lukket for nye radiostationer, siger Claus Nielsen.

I dag har Jysk Fynske Mediers radioer, som udover Classic FM også tæller Skala FM, Radio Viborg og Radio VLR, 850.000 ugentlige lyttere. Med udvidelsen i Aarhus og Vestjylland skal det tal gerne stige markant.

- Næste milepæl, som vi forventer at runde, er en million ugentlige lyttere på egne formater, lyder det fra Claus Nielsen.

Du kan lytte til Classic FM her: https://classicfm.dk/

 

 

Aarhusianerne kan nu stå op sammen med morgenværterne på Classic FM, Søren Krogh og Ole Bernstrup (Pressefoto).





vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere

vidste du at

... avisen Danmark har 559.000 ugentlige læsere og er dermed landets mest læste dagblad

vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)