Jysk Fynske Medier

Salgstrainee uddannelse

Hos Jysk Fynske Medier ønsker vi at tiltrække og udvikle mediebranchens stærkeste medierådgivere. Målsætningen er, at du skal kunne tilbyde vores kunder den optimale rådgivning og dermed hjælpe kunderne med en værdiskabende markedsføring.


 

SALGSTRAINEE UDDANNELSE

Hos Jysk Fynske Medier ønsker vi at tiltrække og udvikle mediebranchens stærkeste medierådgivere. Målsætningen er at du skal kunne tilbyde vores kunder den optimale rådgivning og dermed hjælpe kunderne med en værdiskabende markedsføring. Derfor søger vi netop nu talentfulde kandidater til vores 12 måneders Salgstrainee-uddannelse med opstart den 1. oktober 2021.

 
Går du med et ønske om at gøre karriere inden for salg? 

Jysk Fynske Medier søger lige nu 12 talentfulde kandidater til vores 12 måneders Salgstrainee-uddannelse – med base i en af vores salgsafdelinger i Jylland, på Fyn eller på Sjælland. Vi ønsker ganske enkelt at tiltrække og udvikle mediebranchens stærkeste medierådgivere og tilbyde vores kunder den optimale rådgivning og sparring.

Med Jysk Fynske Mediers 12 måneders salgsuddannelse får du en helt unik mulighed for at sætte skub i din karriere. Du vil - alt efter din bopæl - blive en del af et salgsteam enten på Fyn, i Sydjylland, i Midtjylland eller i København/Helsingør. Du vil få et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i dit salgsteam og blive en del af Jysk Fynske Mediers landsdækkende salgsorganisation. Hensigten er, at du bliver fortrolig med vores medier og alt det, du som medierådgiver kan hjælpe kunderne med.


Uddannelsen er en kombination af teori, praktik og oplæring 

Dit faglige fundament skabes via en modulopdelt teoretisk del og en ”hands-on” del. Teorien er fordelt på moduler, hvor alle organisationens salgstrainees undervises sammen, og du vil løbende få rig mulighed for at teste teorien af i praksis - forud for det næste modul. Den teoretiske del af uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Hvert modul skal bringe dig videre i Salgstrainee-uddannelsen. Derfor er det et krav, at du er fuldt fokuseret gennem hele uddannelsesforløbet, så du får samlet viden fra alle teoretiske moduler og skabt et stærkt fagligt fundament.

Selve jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at rådgive og hjælpe vores mange kunder med at finde den helt rigtige markedsføringsløsning, så de får størst mulig værdi af deres markedsføringsbudget. Du har selv ansvaret for dine kunder gennem hele kunderejsen - lige fra mødebooking, til ordrebooking og opfølgning.

Uddannelsen vil ligeledes give dig et bredt og dybt indblik i forskellige mediernes funktioner, samt en overordnet analytisk forståelse og tilgang til kundens medievalg. Din kunderådgivning vil inkludere medier som dagblade, ugeaviser, lokalradioer, digitale platforme, SoMe med mere.


JYSK FYNSKE MEDIER TILBYDER…. 

Udover en eftertragtet 1-årig salgsuddannelse, får du også:

  • Personligt kundeansvar
  • Mulighed for efterfølgende fastansættelse hos Jysk Fynske Medier
  • Professionelt netværk blandt lokale beslutningstagere
  • Ambitiøse, hjælpsomme og glade kolleger
  • Faglig sparring og feedback fra kolleger og en sikker udvikling af dit salgstalent
  • Bærbar PC og mobiltelefon
  • Kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil.
  • Løn: Kr. 23.000,- pr. måned + pension og bonusordning


Du skal søge salgsuddannelsen…

..hvis dit mindset er tunet ind på en salgskarriere, og du føler dig motiveret for at udvikle dit salgstalent. Du må gerne have en salgsmæssig grunduddannelse, eller måske en længere eller kortere erfaring inden for salgsbranchen. Det er dog ingen betingelse.

Du evner at lytte, forstå og forudse andre menneskers behov og ønsker. Du er engageret, selvstændig, målrettet, dedikeret, og så har du lyst til at mærke ”suset”, når du finder den helt rigtige løsning sammen med kunden.

Du skal naturligvis også være villig til at lære og have en disciplineret arbejdsmetode, så du kommer i mål med dine opgaver.


Akkrediteret forløb med 10 ECTS point

Jysk Fynske Medier har, i samarbejde med UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole i Odense, indgået en aftale, så forløbet er et officielt akkrediteret salgsudviklingsforløb.

Forløbet bygger således på akademifaget Salgspsykologi og Grundlæggede Salg, og er akkrediteret med 10 ECTS point.

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Efter bestået eksamen modtager alle deltagerne et statsligt eksamensbevis fra Undervisningsministeriet.

 
Traineeuddannelse med mening, mål og fremtid

Lad det være sagt med det samme. Der vil blive stillet store krav til dig. Fokus, ihærdighed og udholdenhed er vigtige nøgleord, der skal bringe dig sikkert i mål som en af Jysk Fynske Mediers kommende medierådgivere.

Til gengæld tør vi godt love dig, at 12 måneder hos os bliver en oplevelse for livet. En oplevelse du vil få stor glæde af resten af din karriere.

Praktisk erfaring, teoretisk udfordring og engageret oplæring fra dygtige kolleger er grundlaget for din 1-årige uddannelse som Salgstrainee hos Jysk Fynske Medier.

Du vil som et led i din uddannelse møde dygtige og engagerede erhvervsfolk, som i fremtiden kan blive et vigtigt fundament i dit professionelle netværk.

Vi opdaterer løbende uddannelsen så den matcher behovene i markedet og udnytter de nyeste teknologiske muligheder optimalt. Alt sammen elementer, der ruster dig bedre i forhold til dine fremtidige karrieremuligheder.

Jysk Fynske Medier dækker hele Fyn, store dele af Jylland, det meste af København samt Helsingør. Derfor er der rig mulighed for at fortsætte i en fast stilling et sted i Danmark, når du har gennemført og bestået Salgstrainee-uddannelsen. Naturligvis såfremt vi matcher hinanden såvel fagligt som socialt. Målsætningen for os er at tiltrække-, uddanne- og beholde mediebranchens bedste Medierådgivere.

  

Ansøgningsfrist for ansættelse i uddannelsesforløbet er den 6. august 2021

Søg stillingen som salgstrainee til Jylland og Fyn
Søg stillingen som salgstrainee til Sjælland



vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere

vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)