Jysk Fynske Medier


Bliv en del af et unikt fællesskab

Feedback, mentor, JFM Awards

Praktikpladser

Indhold i praktikantperioden

Karrieremuligheder

Flyttehjælp





Karrieremuligheder


Mange af vores tidligere praktikanter kommer igen. Og igen. Og igen. Der er gode muligheder for at holde kontakten og fortsætte med at være en del af JFM. Tidligere praktikanter er for eksempel fortsat som studentermedhjælper på resten af deres studie, de vender tilbage som vikarer, får faste job og kan også hurtigt blive redaktører, hvis det er det, der trækker. Vi har fokus på talentet – og fortsætter med at udvikle dig, hvis du vil være med. 

Ny undersøgelse:
Praktik i Jysk Fynske Medier fører til job

Når du vælger praktiksted er det værd også at overveje, om det er et sted, der giver dig så god en uddannelse, at du nærmest er sikret job bagefter. Vi havde en fornemmelse af, at det går praktikanter fra Jysk Fynske Medier rigtig godt, men først nu har vi fået bevis på det.
Vi har netop lavet en undersøgelse af, hvad vores praktikanter fra perioden februar 2015 til februar 2020  laver i dag.
Den gode nyhed er, at hele 82% af tidligere praktikanter i Jysk Fynske Medier i dag har et job i mediebranchen.
Af alle praktikanterne i perioden er det næsten hver tredje, der har fået et job i Jysk Fynske Medier. Kun omkring 10% er jobsøgende i dag, kun 2% har et job udenfor medie- og kommunikationsbranchen, mens 6% enten læser videre eller er ved at tage en anden uddannelse.
Med andre ord: Det er ikke bare et trygt og godt praktiksted, hvor du får en solid håndværksuddannelse. Et praktikophold på et af medierne i Jysk Fynske Medier giver dig en stor chance for også bagefter hurtigt at få et job – enten hos os eller et andet sted i mediebranchen. Det er med andre ord en ret direkte vej til at blive rigtig journalist med muligheden for et godt job bagefter.

April 2021

 

 

 


Herunder giver vi ordet til nogle af dem, der selv har været praktikanter

Jeg holdt hurtigt op med at føle mig som praktikant. Jeg var journalist på lige fod med mine kolleger.
Niklas Jeppesen, tidligere praktikant

Jeg tror, at alle vil have godt af at prøve at være et sted som det her.
Christian Gnutzmann, tidligere praktikant

For mig har stemningen været imødekommende og hjertelig. Jeg har følt mig som en del af redaktionen og ikke bare som en praktikant
Ditte Irene Knudsen, tidligere praktikant

Jeg har været glad for at være her siden dag ét. På Viborg-redaktionen nåede jeg at arbejde med mange forskellige stof- og genretyper, og i februar startede jeg på sportsredaktionen, som jeg også nyder. VSF har gode kollegaer og gode arbejdsbetingelser.
Anders Juel Pørtner, praktikant siden 1. august 2020

Du får en helt formidabel mulighed for at være med til at udvikle. Alle er generelt åbne for nye tiltag, og det gør, at man virkelig kan udfolde sig. Der bliver sagt ”ja” til nye ideer og ikke ”nej”. Jeg er aldrig bange for at komme med ideer, for jeg har følelsen af, at intet er for dumt, for småt og heller ikke for stort.
Julia, 27, journalist, community manager
og debatredaktør på Helsingør Dagblad

Jeg vil råde alle til at søge praktik på JV, hvis de vil lære håndværket og blive dygtigere
André Majlund, tidligere praktikant

Der var rig mulighed for at byde ind med egne idéer og historier. Jeg nåede i praktikperioden rundt om flere journalistiske genrer heriblandt nyhedshistorier, reportager, portrætter og features.
Nicklas Andsbjerg, tidligere praktikant
Klik her og læs mere

Du lærer noget helt nyt hver dag og mærker, at bare en smule erfaring langsomt får dig til at undre oftere, undersøge nærmere, spørge bedre og skrive hurtigere, end dengang man begyndte som journalistpraktikant.
Peter Branderup Mathiasen, tidligere praktikant
Klik her og læs mere

....du forsvinder aldrig i mængden. Det er især en gave i begyndelsen, hvor man hurtigt bliver en vigtig del af dagligdagen.
Mathias Mundbjerg, tidligere praktikant
Klik her og læs mere

Du får ansvar og kommer helt ind i maskinrummet fra dag ét. Du kommer tæt på byens vigtigste personer, borgmesteren, prominente politikere, de største erhvervsdrivende osv., og det er kun evnen til at komme på gode idéer, som sætter grænser. Alt i alt får du en stejl læringskurve.
Kristoffer, 27, erhvervsjournalist
på Helsingør Dagblad

Fordi jeg elsker selv at kunne påvirke, hvilke historier jeg skulle arbejde med, var Randers Amtsavis den perfekte praktikplads for mig. Her var der en god balance mellem at blive kastet ud i noget nyt, men alligevel ikke at skulle stå alene med det hele. De månedlige feedbacksamtaler havde kæmpe betydning for både trivsel og personlig forbedring.
Eva Maria Jørgensen, journalist på Randers Amtsavis

At være i praktik på Randers Amtsavis er sjovt, lærerigt, udfordrende. Jeg valgte redaktionen, for at få lov til at prøve kræfter med forskellige stofområder - og det må man sige, at jeg har fået opfyldt: Jeg har været madanmelder, retsreporter og alt derimellem. Her sidder man med stærke personhistorier den ene dag, og omfattende aktindsigter den næste - og der er altid nogen at spørge, hvis man har brug for hjælp.
Mette Bjerre, nuværende praktikant på Randers Amtsavis

Som journalistpraktikant på Randers Amtsavis har du ingen mulighed for at gemme dig. Du er en del af en redaktion, der forventer dine input i det daglige, og som til gengæld giver rig mulighed for at eksperimentere og jagte de historier, du tror kan vinde læsernes gunst.
Pia Pagaard Møller Madsen, tidligere praktikant på Randers Amtsavis