Jysk Fynske Medier

Ny kursusvirksomhed

27. juni 2017

Jysk Fynske Medier går sammen med RiverOnline om ny kursusvirksomhed


Jysk Fynske Medier har igennem det seneste år arbejdet sig ind på kursusmarkedet under navnet JFM Academy med seminarer og workshops primært omhandlende digital markedsføring. Udgangspunktet var i første omgang, at sikre intern digital vidensdeling i koncernen, men blev ret hurtigt videreudviklet til en række seminarer rettet mod annoncører og andre virksomheder med fokus på den digitale udvikling.

”Vi er blevet bekræftet i, at rigtig mange virksomheder har et stort behov for hele tiden at holde sig opdateret på digital viden. Din digitale tilstedeværelse er fuldstændig afgørende for din virksomheds succes. Det gælder i stort set alle brancher”, siger Anne Mejdal, chef for digital forretningsudvikling i Jysk Fynske Medier.

”Samtidig har vi nu haft et år til at samle de rigtige undervisere, og vi har fået meget flotte tilbagemeldinger fra de kursister, som har deltaget hos os. Det sidste er afgjort den største motivationsfaktor for, at vi nu vælger at gå et skridt videre og etablere MINDROCKET. Vi vil være endnu mere ambitiøse på dette forretningsområde. Hvis vi skal fastholde vores position som annoncørernes foretrukne partner til kundekontakt, skal vi kunne tilbyde 360 graders rådgivning. Også på medier som vi ikke umiddelbart har i vores egen palet.”

”Under en dialog med firmaet River Online ApS, som beskæftiger sig med ydelser indenfor online marketing, viste det sig, at vi havde en fælles interesse indenfor kurser. River Online har gennem flere år undervist på forskellige skoler og erhvervsråd, for Google, hos Ivækst, på CBS og IBC.”

”Vi blev enige om at danne en alliance for at skabe en ny landsdækkende kursusvirksomhed, hvor vi udnytter hinandens styrker optimalt”, fortsætter Anne Mejdal.

”River Online underviste allerede i vores kernekompetencer som SEO, Adwords og Facebook, og det var meget naturligt at tænke brugen af de specialister ind i en kursusvirksomhed”, siger Jesper Riber, direktør for River Online Group.

En af River Online mest erfarne undervisere, Claus Rump, har i forvejen været primus motor for River Onlines undervisning. Derfor var det oplagt at vælge ham til at stå i spidsen for den nye fælles kursusvirksomhed.

”Claus er en erfaren underviser, og vi havde hørt meget godt om hans undervisning. Vi faldt desuden for hans drive og store passion for at lære fra sig. Claus er ikke kun dedikeret, når det gælder viden om SEO, men han er også helt vildt dedikeret i sin tilgang til, at kursisterne får præcis den viden, de kommer efter. Alting planlægges med militær præcision qua hans egen militære baggrund, og det virker godt i en branche, hvor en af de vigtigste faktorer er, at vi forvalter vores kursisters tid rigtigt. Den tid, en kursist sætter af til et seminar eller en workshop, er oftest den største investering for virksomheden,” siger Anne Mejdal.

”Den nye kursusvirksomhed kommer til at hedde MINDROCKET og er netop gået i luften med hjemmesiden mindrocket.dk. Claus Rump bliver kaptajn og kommer til at være manden, der sørger for, at de virksomheder, som kommer igennem et kursusforløb i MINDROCKET, får det helt rigtige afsæt til vækst. Vækst starter jo som bekendt med viden”, lyder det fra Anne Mejdal.

 

MINDROCKET har undervisningslokaler i otte større byer og administration i Kolding og Odense.




vidste du at

... fællessektionen Danmark har 315.000 læsere og er dermed landets mest læste dagblad

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

… vores websites og apps har mere end 150 mio. månedlige sidevisninger