Jysk Fynske Medier



BtB Sælgere til Erhverv+

Jysk Fynske medier søger

BtB-sælgere til Danmark bedste erhvervsmedier – er det dig?

Distrikter: Fyn, Sydjylland og Vestjylland

Vores mål er at lave Danmarks bedste erhvervsmedier - vi er godt på vej og har i dag nogle af Vestdanmarks mest læste. Til fortsat udvikling og vækst søger vi derfor 3 kompetente sælgere, der brænder for opsøgende salg og rådgivning i markedsføring til virksomheder i henholdsvis Sydjylland, Vestjylland og på Fyn.

Om stillingen 
Som sælger hos JFM Erhverv har du ansvaret for at opbygge din egen kundeportefølje. Det betyder, at du selv tager kontakt til potentielle kunder og aftaler møder med disse. Du er tilknyttet vores kontor i Kolding, hvorfra vi mødebooker én gang om ugen. Du vil i hverdagen arbejde med udgangspunkt fra din bopæl. Vi uddanner dig grundigt i vores produkter og stærke salgsstrategi og husker at fejre vores succeser undervejs.

Lidt om din hverdag

  • Mødebooking via kundelister én gang om ugen i Kolding
  • Analyse af kundens behov og mulige løsninger
  • Forberedelse af præsentationer til møderne
  • Afholdelse af møder med potentielle nye kunder – 12 møder om ugen

Kan du svare Ja til nedenstående, så er du den vi søger.

  • Du er en selvstarter, der arbejder struktureret og målrettet.
  • Du evner at lytte og forstå dine kunder og deres forretning
  • Du tør udfordre kunden – for kundens egen skyld – og du udfordrer din daglige chef og kolleger
  • Du kender ikke ordet problem – men vender forhindringer til muligheder
  • Du kan selv, du vil selv og er initiativrig og positiv. Din energi smitter af på kunder og kolleger

Vi tilbyder

  • Fuldtidsstilling i Danmarks 2. største mediehus.
  • Kendte og anerkendte ”brands”.
  • Kort og koncentreret 2-ugers uddannelsesforløb
  • Dynamisk arbejdsmiljø med styring, coaching og opbakning
  • Månedlige salgs- og telefonmøder med hele afdelingen
  • God resultatorienteret løn, pension og sundhedsordning
  • Kørsel efter statens takster, bærbar computer og mobiltlf.
  • Uddannelse, klare værdier, sociale arrangementer og godt humør
  • Stor frihed og selvstændighed indenfor aftalte rammer

Krav:

Salgserfaring med dokumenterede salgsresultater Kørekort og egen bil

Vil du vide mere så kontakt Salgschef Harris Brandt på hasb@jfmedier.dk

Ansøgningsfrist: Skynd dig at sende din ansøgning.

Indkaldelse til samtaler sker løbende.

 

Søg Stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 438.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med mere end 2 millioner månedlige brugere.



Download PDF:
Klik på billedet herunder for at download en pdf.

Ansøgningsfrist:
9. december 2018

Tiltrædelse:
Snarest

Kontaktpersoner:

  • Salgschef Harris Brandt på hasb@jfmedier.dk


vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense, Esbjerg og Holstebro 

vidste du at

... fællessektionen Danmark har 315.000 læsere og er dermed landets mest læste dagblad

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger