Jysk Fynske Medier



PODcast Journalister til avisen Danmark i Odense

Jysk Fynske Medier søger

Journalister til Podcasts på avisen Danmark i Odense

Jysk Fynske Medier opruster med et podcast-univers og søger tre idérige medarbejdere til at bemande podcast-redaktionen. Ambitionen er at give JFM’s 400.000 læsere en nyhedspodcast hver dag med udgangspunkt i de bedste historier fra vores udgivelsesområde.

Til podcast-redaktionen søger vi:

  • En redaktør, som er ansvarlig for podcastens indholdsprofil og samtidig tager sig af markedsføring af podcasten. Redaktøren er derudover vært på ét eller flere af ugens programmer.
  • En vært, der er stemmen, som binder vores podcast sammen og samtidig deltager i den journalistiske udvælgelse af historier.
  • En tekniker/teknisk stærk journalist, der sikrer, at slutproduktet er godt og professionelt. Klipper, monterer og kvalificerer de samtaler, der er grundstammen i vores podcast.

Podcast-redaktionen får studiefaciliteter i Odense og vil organisatorisk være en del af avisen Danmark, der er fællesudgivelsen for de 13 mediehuse i  JFM-koncernen. Det er her, vi arbejder med landshistorier inden for eksempelvis politik og erhverv og samler de bedste historier  fra JFM’s mediehuse – selvfølgelig med særligt fokus på de landshistorier, der har afsæt i vores udgivelsesområde.

Til den nye redaktion leder vi efter uddannede journalister -  gerne med radio- eller podcasterfaring. Der bliver lagt vægt på, at du har en god radiostemme, og at du har et godt blik for, hvilke historier fra JFM’s samlede produktion der egner sig til at blive omsat til podcast. Du skal være klar til at arbejde på en redaktion, hvor tingene kan gå hurtigt, og hvor du selv er med til at lave rammerne.

Hvis du vil vide mere om jobbet og den nye redaktion, er du velkommen til at kontakte avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, på 24642511 eller på mail pr@jfmedier.dk.

Send din ansøgning snarest, der er ansøgningsfrist er 22. juli. Vi afslutter rekrutteringsprocessen når vi har fundet de rigtige kandidater.

Søg Stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 384.000 og på en gennemsnitlig søndag på 289.000. Hertil kommer 53 ugeaviser med et samlet læsertal på 818.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 773.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med 2,5 millioner månedlige brugere af digitale platforme (websites).



Download PDF:
Klik på billedet herunder for at download en pdf.

Ansøgningsfrist:
22. juli 2019

Tiltrædelse:
Snarest

Kontaktpersoner:

  • avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, på 24642511 eller på mail pr@jfmedier.dk


vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

… at vi har 2,5 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense, Esbjerg og Holstebro