Jysk Fynske Medier



Digital redaktør - Aarhus

Jysk Fynske Medier søger
Digital redaktør til Århus Stiftstidende

Vil du vinde kampen om mediebrugerne og er du skarp på de sociale medier?

Stiften.dk og Århus Stiftstidende søger en digital redaktør, der vil vinde kampen om mediebrugerne i Aarhus. Både avisen og Stiften.dk har udviklet sig eksplosivt de senere år, og med reference til redaktionscheferne skal du sørge for, at vi fortsat er århusianernes foretrukne medieplatform.

Du brænder for lokale nyheder og forstår, hvad der skal til for at nå vores læsere gennem sociale medier og digitale kanaler.

Du har klare tanker om, hvordan vores sites skal udvikles, for at netop vi kan sætte dagsordenen og være først, størst og bedst på de vigtigste og mest interessante lokale historier og nyheder.

I vores digitale omstilling er der gode muligheder for at eksperimentere og lave fejl. Til gengæld har vi ikke mulighed for at stå stille. Du lytter til tal og data og kan omsætte tallene til endnu skarpere resultater.

Du går forrest og kan lide at lede andre mennesker, og det er planen, at du skal kunne fungere som afløser for redaktionscheferne og uden at ryste på hånden træffe de rigtige afgørelser i kampen om nyhederne og brugerne.
 

Vi forventer:

At du elsker at vinde og hader at tabe.
At du har stærke journalistiske kompetencer.
At du er ekspert i sociale medier og ved, hvordan de bedst spiller en vigtig rolle i en moderne nyhedstænkning.
At du kan drive en udviklingsproces og har evnerne til at udvikle andre.

 

Vi tilbyder:

En travl hverdag, hvor du får mulighed for at udvikle og præge et team, som har ambitioner på vegne af stiften.dk og Århus Stiftstidende. Du får mulighed for at udvikle vores digitale kanaler til en suveræn udbyder af godt og lokalt indhold.

Henvendelse:

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om jobbet, så kontakt chefredaktør Jan Schouby på jans@stiften.dk eller 2331 4198.
 

Ansøgning:

Vi forventer ansættelse pr 1. februar 2018 eller hurtigst muligt herefter.

Søg Stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 438.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med mere end 2 millioner månedlige brugere.



Download PDF:
Klik på billedet herunder for at download en pdf.

Ansøgningsfrist:
30. november 2018

Tiltrædelse:
Snarest

Kontaktpersoner:

  • Chefredaktør Jan Schouby på jans@stiften.dk eller 2331 4198


vidste du at

... Deal.dk har hver måned 382.000 brugere

vidste du at

… vores websites og apps har mere end 150 mio. månedlige sidevisninger

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger